To ud af tre sagde ja til Egyptens forfatning

Egyptens ny forfatning er godkendt med en opbakning på 63,8 procent blandt de vælgere, der stemte ved folkeafstemningen tidligere i denne måned.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det viser det officielle resultat fra valgkommissionen.

Det stemmer overens med Det Muslimske Broderskabs egne optællinger, der viste, at 64 procent af vælgerne stemte ja til den omstridte forfatning.

Valgdeltagelsen var på 32,9 procent, oplyser lederen af valgkommissionen, Samir Abul Maati, på en pressekonference i hovedstaden Kairo.

Men oppositionen, der blandt andet består af liberale, kristne og sekulære, kritiserer både selve forfatningen og folkeafstemningen om den, som ifølge oppositionslederne har været præget af fusk.

Kun en tredjedel af vælgerne deltog i folkeafstemningen, og det rejser spørgsmål om, hvorvidt der er opbakning til forfatningen, og om den er legitim, siger oppositionen.

- Det er efter min mening virkelig en trist dag for Egypten, for det vil institutionalisere ustabiliteten.

Det sagde Mohamed ElBaradei, en af oppositionens ledere og tidligere modtager af Nobels fredspris, i et interview med den amerikanske tv-station PBS forud for offentliggørelsen af det officielle resultat.

Han tilføjer, at oppositionen ikke har opgivet at få ændret forfatningen, men i første omgang vil rette fokus på det parlamentsvalg, der ventes at komme inden for to måneder.

Iagttagere forventer da heller ikke, at Egyptens politiske krise er løst, selv om forfatningen nu er vedtaget ved folkeafstemningen.

Oppositionskoalitionen Fronten til National Frelse, som ElBaradei er en del af, har allerede erklæret, at "folkeafstemningen ikke er afslutningen" på deres politiske modstand mod styret.

De seneste uger har der været til tider blodige protester mod præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.

Det tidligere bandlyste Broderskab er kommet til magten i det folkerige arabiske land efter valgsejre ved parlaments- og præsidentvalget tidligere på året.

Den politiske usikkerhed, der har præget Egypten siden det folkelige oprør mod daværende præsident Hosni Mubarak i januar og februar 2011, har sat sine tydelige spor på Egyptens økonomi.

Mandag sænkede ratingbureauet Standard & Poor's Egyptens kreditværdighed et hak på grund af de øgede spændinger og den politiske ustabilitet, der ikke umiddelbart ser ud til at slutte.

Både Standard & Poor's og andre iagttagere frygter, at Egyptens valuta risikerer at kollapse. Landet har brugt over halvdelen af sine udenlandske valutareserver siden Mubaraks fald i 2011.

Den Internationale Valutafond, IMF, tøver med at udbetale et lån på 4,8 milliarder dollar til Egypten.

Præsident Mursi og Broderskabet havde opfordret egypterne til at stemme ja til forfatningen, fordi det ifølge dem vil være med til at sikre den nødvendige stabilitet i landet.

/ritzau/AFP