Trafikulykke i Thailand koster 13 livet
Varebil med formodede arbejdere fra Myanmar blev ramt af lastbil på Thailands meget farlige veje.
13 borgere fra Myanmar har mistet livet, da deres varebil fredag kolliderede med en stor lastbil i det centrale Thailand, oplyser politiet.
Det er den seneste alvorlige ulykke på vejene i Thailand, der er berygtede.
Varebilen var på vej fra grænsebyen Mae Sot til Bangkok, da den blev ramt af lastbilen i provinsen Singburi.
Mange migrantarbejdere sluses ofte ind i Thailand via grænsestationen Mae Sot.
- Myndighederne er stadig i gang med at identificere ofrene, for deres døde kroppe er svært forbrændte, siger en talsmand for politiet.
Blandt de døde er også bilens thailandske chauffør.
Vejene i Thailand er nogle af de farligste i regionen. Hvert år dør cirka 24.000 mennesker i trafikulykker. Det er langt over, hvad der sker af ulykker i nabolandene, også forholdsmæssigt.
I over halvdelen af ulykkerne i Thailand er motorcykler, cykler og fodgængere involveret. Men busulykker, blandt andet med arbejdere fra nabolande, sker også tit.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie