Trump kalder whistleblowers hjælper tæt på at være spion
Jeg vil vide, hvem personen er. I gamle dage klarede vi sådan nogen på anden måde, siger Trump om informant.
Præsident Donald Trump mener, at den person, der over for en whistleblower har afsløret en kontroversiel samtale mellem ham og hans ukrainske kollega, er "tæt på at være en spion".
Det fortæller han torsdag under et møde med USA's mission i FN, rapporterer New York Times. Hensigten med mødet var at hylde de amerikanske FN-folk
De cirka 50 tilhørere var forbløffet, da Trump tilføjede, at "i gamle dage" havde man andre metoder over for den slags spioner. Det siger en person, der er orienteret om, hvad der skete på FN-missionen i New York.
Det skete flere minutter inde i talen.
- Jeg ønsker at vide, hvem den person er, som gav whistlebloweren oplysningerne, for det er tæt på at være en spion.
- I ved, hvad vi plejede at gøre i gamle dage, da vi havde forstand på spioner og forræderi? Ikke? Vi plejede at klare den slags lidt anderledes, end vi gør nu, sagde han.
Inden da havde han fordømt Joe Biden, den demokratiske præsidentkandidat og tidligere vicepræsident, for hans rolle i Ukraine. Hen henviste til, at det skete, mens hans søn Hunter Biden sad i bestyrelsen for et ukrainsk energiselskab.
Whistleblowerens klage er offentliggjort torsdag. Her anklager han Trump for at misbruge sin magt for at få Ukraine til at grave snavs op om Biden og hans familie. Biden er favorit til at blive Trumps modstander ved præsidentvalget i 2020.
Nancy Pelosi, der er demokratisk formand for Repræsentanters Hus, bebudede tirsdag, at der nu vil blive taget de første skridt mod en mulig rigsretssag mod Trump.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie