Trump og to af hans børn skal vidne i sag om bedrageri
Donald Trump og hans to ældste børn, Donald Jr. og Ivanka, skal vidne under ed i en civil sag, har dommer i New York besluttet torsdag. (Arkivfoto) Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Trumps familievirksomhed bliver efterforsket af New Yorks justitsminister for at vildlede værdiansættelser.
USA's tidligere præsident Donald Trump og hans to ældste børn, Donald Jr. og Ivanka, skal vidne under ed i en civil sag.
Det har en dommer i New York besluttet torsdag.
I sagen er Trump stævnet af delstatens justitsminister, Letitia James, for uredelig forretningspraksis i familievirksomheden.
Trump er anklaget for at have brugt "falske eller vildledende" værdiansættelser til at få en række økonomiske fordele - herunder lån, forsikring og skattefradrag.
Justitsministeren har tidligere udtalt, at "Donald Trump, Trump Jr. og Ivanka Trump alle har været tæt involveret i de pågældende transaktioner".
Donald Trump har tidligere selv kaldt Letitia James' efterforskning for en del af en "heksejagt" mod den tidligere præsident.
Trumps advokater protesterede kraftigt under en to timer lang høring torsdag, og kendelsen bliver sandsynligvis anket.
Hvis den tidligere præsident skal afgive forklaring under ed, kan han dog stadig nægte at svare på spørgsmål med henvisning til amerikansk lov.
Kendelsen er et slag for Trump, der kæmper mod adskillige sager, der truer med at komplicere muligheden for at stille op som præsidentkandidat i 2024.
Den 75-årige Trump har indtil videre ikke svaret direkte på, hvorvidt han stiller op for Republikanerne igen.
Den civile sag kører samtidig med en lignende sag, hvor Manhattans distriktsadvokat efterforsker Trump for mulig økonomisk kriminalitet og forretningssvindel.
Trump Organization blev grundlagt i 1927 af Donald Trumps far og farmor og består blandt andet af en række ejendomme og hoteller.
Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i 2016 og blev indsat som præsident i januar 2017. I 2020 tabte han præsidentvalget til Demokraternes Joe Biden. Han overtog Det Hvide Hus i januar sidste år.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie