En højlydt forsamling på titusinder var mandag aften samlet på Taksimpladsen i Istanbul for at mindes ni propalæstinensiske aktivister, som sidste år blev dræbt om bord på et nødhjælpsskib, der blev angrebet af israelske soldater, da det nærmede sig Gazastriben.
Otte tyrkiske statsborgere og en amerikaner af tyrkisk afstamning blev dræbt af de israelske soldater, der ifølge Israel forbrød sig mod landets blokade ved Gazastriben.
De sørgende masser i Istanbul flagede med palæstinensiske bannere og tyrkiske flag og fremturede med antiisraelske slogans som: "Morderen Israel vil blive stillet til ansvar".
- Folk blev dræbt for ingenting, bare fordi de støttede fred for palæstinenserne. Det kan vi ikke glemme, siger Fatima El Mourabiti, en belgisk aktivist, der var om bord på skibet Mavi Marmara, hvor aktivisterne blev dræbt.
Mindehøjtideligheden i Istanbul blev arrangeret af den tyrkisk-baserede organisation IHH, der var ansvarlig for nødhjælpsflotillen, der blev angrebet.
- Vi er her for at ære mindet om de ni martyrer, der døde i Israels angreb på nødhjælpsflotillen for et år siden og for at protestere mod Israel. Israel må fjerne embargoen øjeblikkeligt, siger den 28-årige kvinde Safiye.
Der er planer om at sende en ny nødhjælpsflotille bestående af 1500 aktivister og 15 skibe til Gazastriben sidst i juni for at bryde Israels blokade ved Gazastriben.
Skibene skal medbringe en last bestående af medicinske forsyninger, byggemateriale og andre fornødenheder.
Israel valgte i kølvandet på angrebet på Mavi Marmara at tillade passage for flere varetyper til Gazastriben. Det skete efter international kritik.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie