Tyrkiet kræver hollandsk politi undersøgt ved ministerbesøg
Den diplomatiske strid mellem Tyrkiet og Holland har fået tyrkere på gaden både i Ankara og i Rotterdam. Tyrkiet har mandag kaldt hollandsk charges d'affaires til samtale i Ankara. Foto: AP
AP
En episode lørdag aften i Rotterdam, da politiet stoppede tyrkisk minister, skal undersøges, kræver Tyrkiet.
Politiets behandling af tyrkiske demonstranter og en tyrkisk familieminister lørdag i Rotterdam får nu Tyrkiet til at kalde Hollands charges d'affaires til samtale.
En kilde i ministeriet siger, at hollænderne har handlet i strid med Wienerkonventionen. Den handler om diplomatiske forbindelser mellem lande.
Præsident Recep Tayyip Erdogan har beskyldt Holland for at opføre sig som en bananrepublik. Han har brugt ord som fascister og nazister om hollænderne.
Lørdag blev familieminister Fatma Betul Sayan Kaya stoppet af politiet ved det tyrkiske konsulat i Rotterdam. Hun blev bedt om straks at finde den hurtigste vej ud af landet.
Hundredvis af tyrkere med flag var samlet foran konsulatet lørdag aften. Politiet forsøgte at opløse folkemængden med brug af vandkanoner og hunde.
Tyrkiet siger, at betjentenes indgreb var ude af proportioner. De kræver en undersøgelse af politiets handlinger.
Det skal Hollands charges d'affaires forklare i udenrigsministeriet i Ankara.
- Det tyrkiske samfund og borgere fik en dårlig behandling med umenneskelige og ydmygende metoder. De blev brugt ude af proportioner mod folk, som benyttede retten til fredelig forsamling, skriver ministeriet.
Tyrkiet kræver en offentlig og skriftlig undskyldning til ministeren og diplomater.
Det er tredje gang siden lørdag, at den hollandske diplomat bliver kaldt til samtale.
Det forlød i weekenden, at Hollands ambassadør ikke er i landet i øjeblikket. Ambassadøren er heller ikke velkommen tilbage, meddelte Tyrkiet søndag.
Holland har mandag formiddag advaret egne borgere i Tyrkiet. De skal passe på under de aktuelle spændinger, hedder det.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie