Tyske kvinder får ret til barselsdagpenge ved spontan abort
Kvinder i Tyskland får ret til barselsdagpenge, hvis deres graviditet går til grunde efter 13. graviditetsuge.
Tyske kvinder, der får en spontan abort efter 13. graviditetsuge, får fremover ret til barselsdagpenge.
Det har et enstemmigt flertal i det tyske parlament, Forbundsdagen, torsdag vedtaget. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Længden på perioden, hvor kvinden kan få barselsdagpenge, varierer fra mellem to til otte uger, afhængigt af hvornår i graviditeten den spontane abort sker.
Den nye lov er ifølge Sarah Lahrkamp, der sidder i parlamentet for de tyske socialdemokrater, designet til at støtte kvinder i en tid, hvor de både har behov for fysisk og følelsesmæssig restitution.
Loven træder i kraft den 1. juni i år, skriver det tyske medie ZDF.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie