Udenrigsminister Lene Espersen skærper tonen over for Syrien, og hun vil forsøge at få EU-landene med til at indføre sanktioner mod landet. Det skriver DR Nyheder.
Udtalelsen kommer, efter at syriske myndigheder de seneste dage har slået hårdt ned på modstandere af præsident Bashar al-Assad og hans autoritære styre med mange dræbte til følge.
- Det afgørende er, at det internationale samfund nu øger presset på Syrien. Og en af de ting, som vi ved, at det syriske regime er meget interesseret i, er at indgå en associeringsaftale med EU, hvor man får bedre handelsforhold med EU-landene, siger Lene Espersen.
Ud over at suspendere forhandlingerne om en associeringsaftale med Syrien mener hun også, at EU skal indføre indrejseforbud for Syriens magthavere.
Udenrigsministeren fremfører sit ønske om sanktioner mod Syrien over for Folketingets partier ved et møde i udenrigspolitisk nævn klokken onsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie