Udslip udløser nødretstilstand i Ungarn

Ungarns regering har erklæret undtagelsestilstand i tre amter i den vestlige del af landet på grund af et aluminiumsudslip, der har kostet mindst tre mennesker livet, rapporterer det ungarske nyhedsbureau MTI.

Ifølge nyhedsbureauet drejer det sig om amterne Veszprem, Gyor-Moson-Sopron og Vas.

Det var en dæmning med slam fra produktion af aluminum på fabrikken Ajkai Timfoldgyar, der bristede mandag. En landsby i nærheden er blevet evakueret.

Så meget som 600.000 kubikmeter aluminiumsslam skal være flydt ud. Flere personer er kørt på hospitalet, og flere skal være savnet.

/ritzau/Reuters

Foto: BELA SZANDELSZKY/AP

Et aluminiumsudslip i Ungarn har fået landets regering til at erklære undtagelsestilstand i tre amter i den vestlige del af landet.

Offentliggjort Sidst opdateret