Ukendt kvinde vil have del i arven efter Prince
Advokater, der skal opgøre dødsboet efter Prince, har forgæves søgt efter et testamente.
En kvinde, som hævder, at hun er halvsøster til Prince, har indleveret retsdokumenter med krav om at få en del af af arven efter popikonet.
Kvinden, der hedder Darcell Gresham Johnston, hævder, at hun og Prince har samme mor, og at hun dermed har ret til en del af arven.
I udgangspunktet stod en helsøster og fem halvsøskende til at arve hans milliardformue.
Nogle af Princes søskende hørte først om Johnston for få dage siden, skriver Hollywood-mediet TMZ.
Nu skal retten afgøre, om Johnstons påstande er ægte.
Advokater, der skal opgøre dødsboet efter Prince, har forgæves søgt et testamente, der kan afgøre, hvordan superstjernen ønskede sin formue fordelt efter sin død.
Det er ikke opgjort, hvad værdien af Princes samlede ejendom er, men rettighederne til hans samlede musikproduktion vurderes at have en værdi over en halv milliard dollar (3,2 milliarder kroner).
Advokaterne, der opgør dødsboet, fortsætter med at lede efter et testamente, siger en af advokaterne, Natasha Robertson, da de ikke kan udelukke, at Prince efterlod sig et testamente.
Stjernen blev skilt efter sine to ægteskaber.
Da han ikke menes at have børn, skal arven fordeles ligeligt mellem hans søskende, hvis der ikke findes et testamente, og andre arvinger eller kreditorer ikke melder sig, siger skatteadvokat Steve Hopkins.
Jo større formue, der skal fordeles mellem arvingerne, desto større er sandsynligheden for, at der vil opstå uenighed, som kan tage flere år at afgøre ved en domstol, vurderer han.
Prince blev 21. april fundet død i en elevator i sit hjem lidt uden for Minneapolis. Han blev 57 år.
Dødsårsagen er endnu ukendt, og retsmedicinere har sagt, at det kan tage uger, før resultaterne er klar fra obduktionen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie