Ukraine hævder nu at kontrollere halvdelen af vigtig by
Der har været heftige bombardementer i Sjevjerodonetsk. Billedet, der er fra 2. juni, viser røg stige op fra byen. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Ukrainske styrker var tæt på exit fra Sjevjerodonetsk, men har nu generobret dele af byen, siger guvernør.
Ukraine kontrollerer nu halvdelen af den strategisk vigtige by Sjevjerodonetsk.
Det siger guvernør i regionen Luhansk Serhij Hajdaj søndag.
Det er et fremskridt for Ukraine, der tidligere så ud til at være tæt på at blive drevet helt ud af byen af russerne.
Sjevjerodonetsk, der er den største by i Luhansk-regionen i Donbas, som stadig er under ukrainsk kontrol, har været et fokuspunkt for krigen i de seneste uger.
De russiske styrker sagde lørdag, at militære ukrainske delinger var i gang med at trække sig ud af Sjevjerdonetsk, men borgmesteren i byen, Oleksandr Strjuk, har sagt, at ukrainske styrker kæmper for at generobre byen.
Serhij Hajdaj udtaler søndag på beskedtjenesten Telegram, at russerne har haft kontrollen med omkring 70 procent af byen, men at de rt blevet tvunget tilbage i løbet af de seneste to dage.
- De er bange for at bevæge sig frit rundt i byen, siger guvernøren.
Han advarer dog også om, at et nyt, stort forsøg fra russerne på at overtage byen er nært forestående.
Han forudser, at russiske bombardementer af byen vil tage til.
Søndag siger den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs presseafdeling, at ni civile er døde i Luhansk og Donetsk efter russiske bombardementer.
Mens der stadig foregår voldsomme kampe i det østlige Ukraine, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Moskva vil ramme nye mål, hvis vestlige lande forsyner Ukraine med langtrækkende missiler.
Den kommentar kom, få timer efter at flere eksplosioner ramte Ukraines hovedstad, Kyiv. Det var det første angreb på hovedstaden i flere uger, og det kom, efter at USA for nylig har lovet af forsyne Ukraine med kraftige missilsystemer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie