Uro i gaderne spreder sig til Egyptens børs
Demonstranter på gaden i Egyptens hovedstad, Kairo, fredag aften. De kræver, at præsident Abdel Fattah al-Sisi træder tilbage. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Str/Ritzau Scanpix
Børsen suspenderet i Kairo efter fald på førende indeks. Eksperter kalder det en reaktion på demonstrationer.
Børsen i Egypten blev søndag suspenderet i en halv time, efter det førende indeks faldt med fem procent.
Ifølge børseksperter skyldes faldet, at der fredag aften var mindre demonstrationer i Kairo og andre steder i landet. Det har gjort investorer urolige.
Det er første gang siden 2016, at børsindekset EGX 100 har oplevet et fald på fem procent.
Der udbrød nye demonstrationer i byen Suez lørdag aften. Her deltog cirka 200 mennesker ifølge AFP
Politiet stødte sammen med demonstranterne. De blev mødt med tåregas, og snesevis blev anholdt.
Flere hundrede mennesker samlede sig fredag aften på Tahrir-pladsen i Kairo, som i 2011 var epicentret for de massedemonstrationer, der førte til den autoritære præsident Hosni Mubaraks fald.
Der var også mindre demonstrationer i andre egyptiske byer fredag.
De var rettet mod præsident Abdel Fattah al-Sisi, den tidligere general, som stillede sig i spidsen for Egypten, efter militæret ved et kup fjernede den første folkevalgte præsident i landet, Mohamed Mursi, i 2013. Han tilhørte det islamistiske muslimske broderskab.
- Gå Sisi, lød råbet fra demonstranterne i Kairo fredag aften.
Sisi har kørt en hård linje over for det nu forbudte muslimske broderskab og kritikere af regimet. Tusindvis af islamister sidder fængslet sammen med sekulære aktivister og kendte bloggere.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie