USA afviser at Israel er ved at begå et folkedrab i Gaza
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, har på et pressemøde afvist, at Israel begår et folkedrab i Gaza. Men han tilføjede, at Israel kan og bør gøre mere for at beskytte civile palæstinensere. (Arkivfoto). Foto: Elizabeth Frantz/Reuters
Selv om USA officielt afviser, at der foregår et folkedrab i Gaza, mener Biden-administrationen, at Israel kan og bør gøre mere for at beskytte civile.
Ritzau RitzauMurat Tamer, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Præsident Joe Bidens administration har meldt klart ud, at den ikke mener, der foregår et folkedrab i Gaza.
- Vi mener ikke, at det, der sker i Gaza, er et folkedrab. Det har vi officielt afvist, sagde USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, på et pressemøde mandag.
Men Israel kan og bør gøre mere for at beskytte uskyldige civile palæstinensere, tilføjede han.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Israel afviser selv anklagerne om folkedrab. Landet har gentagne gange fremhævet, at det har ret til at forsvare sig selv efter Hamas' angreb den 7. oktober 2023.
Annonce
Omkring 1200 mennesker - primært israelere - blev dræbt ved angrebet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, sagde også, at USA ønsker, at Hamas bliver besejret.
Han understregede endnu en gang, at det i USA's øjne vil være en fejltagelse, hvis Israel iværksætter en større militær operation i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.
Der har været et øget fokus på Rafah, fordi Israel har iværksat en landoffensiv i området.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at Rafah er den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' "sidste højborg".
Desuden er der en formodning om, at gidslerne, som Hamas tog under angrebet på Israel den 7. oktober, befinder sig i Rafah.
Over 200 mennesker blev taget som gidsler. Ifølge de israelske myndigheder er der stadig over 100 gidsler i Gaza.
Netanyahu mener, at Israel ikke kan besejre Hamas uden at invadere Rafah.
Men USA's præsident, Joe Biden, er imod en israelsk offensiv i byen.
Ifølge de seneste tal fra sundhedsmyndighederne i Gaza er mindst 35.173 mennesker blevet dræbt af israelske angreb. Ifølge FN er 7797 børn blevet identificeret blandt de dræbte. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Han vil stoppe alle våbenleverancer til Israel, hvis landet iværksætter et større angreb mod Rafah, hvor over en million palæstinensere menes at have søgt tilflugt fra raketter og bomber.
Annonce
Joe Biden har også tidligere udtalt, at amerikanske bomber er blevet brugt til at dræbe civile palæstinensere. Det sagde han for en uges tid siden til det amerikanske medie CNN.
For nogle dage siden besluttede USA at sætte levering af over 3000 bomber til Israel på pause.
USA er Israels tætteste allierede og har i årtier støttet Israel gennem flere krige og konflikter.
USA var det første land, der anerkendte den nye jødiske stat, da staten Israel blev proklameret i 1948.
Forholdet mellem de to lande var ikke så tæt i de første år derefter, men deres forhold ændrede sig markant efter Seksdageskrigen i 1967.
I den krig besejrede Israel egenhændigt en koalition af arabiske stater og besatte nye områder - herunder Gaza og Vestbredden.
Krigen mellem Israel og Hamas er gentagne gange blevet vendt i Den Internationale Domstol i Haag i Holland. Senest besluttede domstolen, at den ikke ville gribe ind over for Tysklands eksport af våben til Israel. Sagen var blevet rejst af det sydamerikanske land Nicaragua. (Arkivfoto). Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
På det tidspunkt var USA bekymret for det daværende Sovjetunionens indflydelse i de arabiske lande.
Men Israels sejr mod Egypten, Syrien, Jordan og Irak overbeviste USA om, at Israel kunne hjælpe med at holde Sovjetunionen i skak.
Det skriver det amerikanske medie Vox.
Ifølge de seneste tal fra sundhedsmyndighederne i Gaza er mindst 35.173 mennesker blevet dræbt af israelske angreb, siden krigen brød ud mellem Israel og Hamas i oktober 2023.
Annonce
Antallet af sårede er opgjort til 79.061.
Ifølge FN er 7797 børn og 4959 kvinder blevet identificeret blandt de dræbte palæstinensere.
/ritzau/Reuters
Israel under anklage
* Israel har været anklaget for folkedrab i Gaza i både Den International Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC).
* Begge domstole befinder sig i Haag i Holland. ICJ behandler sager, der omhandler stridigheder mellem stater, mens ICC behandler de groveste internationale forbrydelser såsom folkedrab og krigsforbrydelser.
* Den Internationale Domstol beordrede i slutningen af januar Israel til at indføre "alle foranstaltninger, der står i landets magt" for at undgå folkedrab i Gaza.
* Der er bekymringer i Israel om, hvorvidt Den Internationale Krigsforbryderdomstol vil udstede en arrestordre på landets premierminister, Benjamin Netanyahu.
Kilder: Dansk Institut for Internationale Studier og AP.
Seneste artikler
Nu reagerer kommunen på tung trafik i landsby: Vejen er ikke bygget til store lastbiler
Landsbyboere slog alarm for fem år siden: Nu frygter de endnu mere tung trafik
Larve fra helvede fundet i København for første gang
Alt for stærkt: Nu skal bilisten prøve igen
Så meget skal Lalandia-manden betale til sine ofre
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted