USA: Assad forsøger at klamre sig til magten
Den syriske præsident Bashar al-Assads tale søndag var et meningsløst forsøg på at bevare magten i sit hjemland, der er splintret af knap 22 måneders blodig konflikt.
I stedet bør den syriske leder træde tilbage, lyder reaktionen fra USA's udenrigsministerium efter Assads tale.
- Det er endnu et forsøg fra regeringens side på at klamre sig til magten, og det gør intet for at fremme det syriske folks mål om en politisk overgang, siger Victoria Nuland, der er talskvinde for udenrigsministeriet.
- Hans initiativ er løsrevet fra virkeligheden, undergraver den særlige udsending Lakhdar Brahimis bestræbelser og vil reelt blot tillade regimet at fastholde sin blodige undertrykkelse af det syriske folk, siger hun.
I sin tale søndag foreslog Assad en række nye tiltag for at få bilagt den blodige konflikt i landet.
Det drejer sig blandt andet om en forsoningskonference, indsættelsen af en ny regering, udarbejdelsen af en ny forfatning efterfulgt af en folkeafstemning og amnesti.
Han nævnte dog ikke noget om, hvorvidt han selv vil afgive magt.
Den amerikanske reaktion kommer efter, at også EU har understreget, at Assad blot gentager tomme løfter, og at den syriske præsident må gå af.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie