USA har bedt luftfartsselskaber verden over om at skærpe sikkerheden, efter at en mand fra Nigeria har forsøgt at sprænge et amerikansk fly i luften.
Det siger de hollandske myndigheder.
Embedsmænd siger, at de er ved at undersøge, hvordan det kunne gå til, at manden smuglede sprængstoffer med om bord på flyet fra Amsterdam til Detroit.
- Vi er ved at undersøge, hvor han kom fra, hvilke sikkerhedstjek han passerede samt hans rejserute, siger Judith Sluiter, der er talskvinde for Hollands nationale koordinator mod terror (NCTB).
Hun afviser at bekræfte rapporter om, at manden var ankommet til Amsterdam om bord på et fly fra det hollandske luftfartsselskab KLM fra Nigeria.
Ifølge NCTB har USA bedt luftfartsselskaberne om at træffe ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
- De ekstra sikkerhedsforanstaltninger gælder for alle fly til USA fra hele verden i en tidsubestemt periode, siger Sluiter.
Foranstaltningerne træder i kraft allerede fra lørdag i Holland.
Nigerianeren, der hævder at have forbindelse med terrornetværket al-Qaeda, forsøgte at detonere sprængstoffer om bord på flyet, da det lagde an til landing i Detroit. Manden blev overmandet af medpassagerer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie