USA vil vente med at offentliggøre en rapport, der formodes at beskylde Kina for at manipulere med sin valuta.
Det siger finansminister Timothy Geithner.
Det er ikke overraskende, at regeringen i Washington har valgt at udskyde den planlagte offentliggørelse den 15. april. Det falder sammen med et møde blandt verdens store magter om atomspredning, som USA har indkaldt til i Washington.
Her deltager Kinas præsident, Hu Jintao. USA håber, at det ved den lejlighed vil lykkes at overtale Kina til at støtte nye sanktioner mod Iran for at forhindre landet i at få atomvåben.
Derfor vil en kritisk rapport om Kinas valutakurspolitik komme på tværs.
Nogle eksperter mener, at Kinas yuan er undervurderet med op mod 40 procent i forhold til dollar. Det gør det lettere for Kina at eksportere varer til USA, mens det er tilsvarende svært for amerikanere at sælge til Kina, fordi valutakursen fordyrer deres varer.
I den amerikanske kongres har lovgivere presset på for at straffe Kina for valutamanipulation og konkurrenceforvridning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie