USA har mange millioner vacciner på lager som EU behøver
USA har snesevis af millioner doser vacciner mod covid-19 fra AstraZeneca på lager. Men USA har ikke godkendt vaccinen, og det kan vare noget endnu. EU og AstraZeneca har fået nej af USA til at låne vaccinen. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
USA har ikke godkendt vaccinen fra AstraZeneca, men har mange millioner doser på lager. EU får nej til lån.
USA har mange millioner doser af vaccinen fra AstraZeneca på lager, mens der endnu mangler et stykke vej til den endelige amerikanske godkendelse.
Det har fået det svensk-britiske selskab til at spørge præsident Joe Biden, om det ikke kunne låne disse doser til EU, som langtfra har fået de doser, de europæiske lande var lovet.
Nej, er det korte svar fra USA ifølge New York Times.
Men flere føderale myndigheder har bedt regeringen om i næste uge at omgøre beslutningen. De påpeger, at der er et desperat behov i EU, Brasilien og andre lande.
- Det er vores forståelse, at andre lande kan have henvendt sig til USA's regering om donationer af doser fra AstraZeneca, og vi har bedt den amerikanske regering om at grundigt at overveje disse anmodninger, siger en talsmand for AstraZeneca.
Der er tale om rigtig mange millioner doser, som ligger på lager.
På AstraZenecas fabriksanlæg i Ohio står allerede 30 millioner doser af vaccinen klar på hætteglas ifølge avisen. BioSolution i delstaten Maryland fremstiller vaccinen for AstraZeneca. Her er der produceret et tocifret antal millioner doser af vaccinen. De ligger klar uden at blive taget i brug.
Præsident Joe Biden er ifølge New York Times presset til at leve op til sit løfte om, at enhver voksen i USA skal være vaccineret inden slutningen af maj.
Det kan være medvirkende til, at hans regering tøver med at give slip på vaccinen til lande, der allerede har godkendt AstraZenecas vaccine.
AstraZeneca har endnu ikke ansøgt om en godkendelse til brug af vaccinen i USA. Og det er blevet yderligere forsinket, fordi der har været fejl i kommunikationen med myndighederne i USA.
Danmark og Norge suspenderede torsdag brugen af vaccinen. Det skete efter meldinger om dødsfald og blodpropper hos folk, der har modtaget vaccinen.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), mener imidlertid at antallet af blodpropper ikke er højere blandt vaccinerede end blandt befolkningen generelt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie