USA knækker kæmpe narkoring: 225 personer anholdt
Amerikanske myndigheder har opsnappet verdens største narkoring inden for syntetiske stoffer. I alt er 225 personer blevet anholdt i fire lande og 35 amerikanske delstater.
Samtidig har myndighederne beslaglagt 1500 kilogram "farlige" designerstoffer, der var produceret i Asien og smuglet til USA og Australien, hvor de blev solgt videre til unge, lyder det fra den amerikanske narkoenhed DEA.
Der er tale om flere forskellige former for syntetisk narkotika, som er fremstillet på laboratorier i fortrinsvist Kina og Indien, siger DEA.
Optrævlingen af narkoringen begyndte i december sidste år og kulminerede onsdag, hvor langt størstedelen af de mange anholdelser blev foretaget.
Designerstofferne, som kan indeholde alt fra røgelse og badesalt til smykkerens, bliver solgt under navne som "Spice", "K2" og "Bliss", og de bliver markedsført i farverig indpakning til unge - blandt andet ved at have tegneseriehelte trykt på forsiden af pakkerne.
- De her stoffer bliver markedsført til de mest sårbare i vores samfund, nemlig teenagere og unge voksne, siger James Capra, der er leder af indsatsafdelingen i DEA.
Han fortæller, at millioner af dollar af overskuddet for narkosalget er blevet kanaliseret til Mellemøsten, hvor pengene kan være endt hos terrornetværk, der er kendt for at finansiere deres ulovlige foretagender gennem narkosmugling.
Han giver navngiver dog ikke specifikke terrorgrupper.
Omkring 15 millioner dollar i kontanter blev beslaglagt under operationen, der bød på ransagninger i Australien, Barbados, Canada og Panama foruden de 35 amerikanske stater.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie