USA sender advarsel til civile fly over Golfen
Det amerikanske hangarskib "Abraham Lincoln" er på vej til Golf-regionen. Det passerede i sidste uge gennem Suez-kanalen på vej til Den Persiske Bugt sammen med flere følgeskibe.
Foto: Mcsn Jason Waite (handout)/Ritzau Scanpix
Mcsn Jason Waite (handout)/Ritzau Scanpix
Civile fly skal være forsigtige i luftrummet omkring Iran, advarer amerikansk luftfartsmyndighed.
Amerikanske flyselskaber har fået en advarsel fra den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, om at udvise forsigtighed, når de flyver over Golf-regionen.
Advarslen kommer "på grund af forhøjet militær aktivitet og øgede politiske spændinger i regionen", skriver FAA.
Disse øgede spændinger i regionen udgør en "stigende utilsigtet risiko for amerikanske civile luftfartsoperationer", fordi der er "potentiale for fejlberegning eller fejlidentificering", skriver FAA.
Fly, der flyver i området, kan desuden risikere, at der opstår forstyrrelser i GPS-systemer, og at kommunikation blokeres. Det kan ske "med kort eller ingen varsel", meddeler FAA.
USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at optrappe USA's militære tilstedeværelse omkring Iran med et hangarskib, B52-bombefly og flere angrebsfartøjer.
USA siger, at Iran truer amerikanske interesser i regionen.
Trump har også beordret en stor del af USA's ansatte ved ambassaden i Irak ud af landet. Evakueringen kommer angiveligt på grund af trusler fra væbnede irakiske grupper, der har støtte fra Iran.
Lørdag siger tre forskellige kilder til nyhedsbureauet Reuters, at det store amerikanske olieselskab Exxon Mobil har evakueret alle sine udenlandske ansatte fra oliefelter i Irak og fløjet dem til Dubai.
Ifølge flere amerikanske medier er der uenighed i Det Hvide Hus om, hvor hårdt man skal presse Iran.
Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, ønsker en hård kurs, mens andre rådgivere er imod.
Flere politikere i Kongressen har bedt Det Hvide Hus og Pentagon forklare årsagen til, at både retorikken og den militære tilstedeværelse omkring Iran er optrappet i løbet af de seneste to uger.
USA's koalitionspartnere i Irak antydede tidligere på ugen, at trusselsniveauet ikke er steget nævneværdigt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie