USA sender flere soldater til Raqqa-offensiv
Hundredvis af amerikanske soldater er sat ind i Syrien, hvor et afgørende slag forberedes ved byen Raqqa.
En amerikanskstøttet milits, som deltager i en offensiv mod Islamisk Stats hovedkvarter i Raqqa i Syrien, siger, at der er kastet amerikanske og allierede syriske oprørere ned fra fly nær Tabqa i Raqqa-provinsen.
Det oplyser militsen SDF i en meddelelse.
- Denne operation har både som mål at få indtaget det strategisk vigtige Tabqa-område over for Eufrat og at få svækket det syriske militærs fremmarch i den retning, siger den USA-støttede milits via sociale medier.
USA sendte den 9. marts yderligere 400 soldater til Syrien for at styrke offensiven mod Islamisk Stat (IS). De 400 soldater sluttede sig til 500 amerikanske og skal være med til at forsøge at besejre IS i Raqqa.
Amerikanske specialstyrker har befundet sig i Syrien siden 2015. De rådgiver og træner alliancen, der kalder sig Syriske Demokratiske Styrker.
Mens Islamisk Stat taber terræn i Irak og Syrien, har bevægelsens ledere givet ordre til, at Islamisk Stat skal ødelægge og sabotere så meget som muligt under en tilbagetrækning.
- Det er i dag en pligt for mujahedin at udvide operationer mod de vantro regimers aktiver, så korsfarere og frafaldne regeringer bliver frataget ressourcer, hedder det i en artikel i gruppens ugentlige onlinemagasin.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie