USA smider 60.000 haitianere på porten syv år efter jordskælv
Flere end 2,5 millioner mennesker i Haiti lever for mindre end 1,23 dollar - eller cirka 7,77 kroner - om dagen. Foto: /ritzau/AP/Dieu Nalio Chery/arkiv
/ritzau/AP/Dieu Nalio Chery/arkiv
USA sender 60.000 haitianere, der har haft ophold i landet siden et jordskælv i 2010, tilbage til ønationen.
USA's præsident Donald Trumps administration har standset et program for midlertidig opholdstilladelse til næsten 60.000 haitianere, der har boet og arbejdet i USA, siden et voldsomt jordskælv rystede den caribiske nation i 2010.
Det oplyser det amerikanske ministerium for national sikkerhed i en pressemeddelelse.
Hjemsendelserne sker, fordi ministeriet vurderer, at forholdene i Haiti er væsentligt forbedret i løbet af de seneste syv år.
- Siden jordskælvet i 2010 er antallet af fordrevne mennesker i Haiti faldet med 97 procent, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.
- Haiti er i stand til sikkert at tage imod et normalt niveau af tilbagevendte borgere.
Det midlertidige opholdsprogram vil ifølge ministeriet blive forlænget en sidste gang frem til 22. juli 2019. På den måde får de mange haitianere tid til at forberede sig på at skulle rejse hjem.
Flere kongresmedlemmer fra både Det Demokratiske Parti og Republikanerne havde bedt Trumps administration om en 18 måneders forlængelse af programmet - også kendt som midlertidig beskyttelsesstatus.
Også den haitianske præsident Jovenel Moïses regering havde anmodet om en forlængelse.
Fortalere for haitianere mener dog, at forholdene i ønationen ikke tilnærmelsesvis er forbedret nok, til at haitianerne kan udvises fra USA.
12. januar 2010 ramte et af de mest dødelige jordskælv nogensinde Haiti. Skælvet havde en beregnet størrelse på 7,0 og kostede 316.000 mennesker livet.
Selv om Haiti siden det altødelæggende jordskælv har gjort fremskridt med international støtte, er landet fortsat et af de fattigste i verden.
Flere end 2,5 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af landets befolkning, lever således for mindre end 1,23 dollar - eller cirka 7,77 kroner - om dagen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie