USAs præsident, Barack Obama, har besluttet at suspendere hjemsendelsen af yemenitter, der løslades fra Guantanamolejren. Men han fornyede samtidig sit løfte om at lukke den berygtede fangelejr.
Den amerikanske regering er under hårdt pres for ikke at sende flere fanger tilbage til Yemen. Kritikere frygter, at fangerne vil falde tilbage til ekstremisme i det arabiske land, hvor den fejlslagne bombning af et amerikansk passagerfly angiveligt blev planlagt.
Beslutningen har ført til fornyet tvivl om, hvorvidt præsidenten rent faktisk vil lukke fangelejren i Guantanamo på Cuba. Obama har tidligere forlangt lejren lukket senest et år efter, at han tiltrådte som præsident - en deadline, der nærmer sig med hastige skridt.
- Jeg har diskuteret det med justitsministeren, og vi er blevet enige om at vi ikke vil sende flere fanger tilbage til Yemen i denne uafklarede situation, siger Barack Obama.
Ifølge Det Hvide Hus' talsmand, Robert Gibbs, er det uvist, hvornår man igen kan sende tidligere Guantanamofanger hjem til Yemen.
Han tilføjer at beslutningen vil betyde, at flere Guantanamofanger formentlig vil blive overført til Thomson-fængslet i delstaten Illinois, der er udvalgt til at tage imod fanger fra Guantanamolejren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie