Usikkerhed om USA-rente svækker kinesisk valuta
Yuan er på sit svageste niveau i fire år. Samtidig stiger aktierne i Kina og resten af Asien.
Den kinesiske møntfod, yuan, er torsdag åbnet i sit svageste niveau over for den amerikanske dollar siden 2011.
Svækkelsen sker ifølge Reuters, fordi William Dudleyen, vicechef i den amerikanske centralbank, onsdag antydede, at banken på grund af usikkerheden om Kinas økonomi genovervejer, om den skal hæve udlånsrenten næste måned, som mange havde forventet.
I en tale sagde han, at et renteløft på septembermødet i Federal Reserves pengepolitiske komité ikke er bydende nødvendigt for ham.
Den kinesiske centralbank sætter torsdag værdien af yuan til 6,4085 dollar.
På aktiemarkedet i Kina, der den seneste uge har mistet op mod 20 procent af sin værdi, er der torsdag positive tendenser.
Det toneangivende Shanghai Composite-indeks stiger efter åbningen med 1,73 procent. Samme billede tegnede sig også onsdag, hvorefter usikkerheden igen prægede markedet, og aktierne faldt.
Solide aktiestigninger i USA onsdag ses dog som et tegn på, at investorerne er blevet beroliget en smule i forhold til de tiltag, som myndighederne i Kina har gjort for at stimulere økonomien.
Børserne i Tokyo og Sydney er også åbnet med pæne plusser torsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie