Venezuelansk domstol gør sin kendelse om valg endegyldig
Demonstrationerne mod Nicolas Maduro har været omfattende siden landets præsidentvalg i slutningen af juli. (Arkivfoto). Foto: Federico Parra/Ritzau Scanpix
Venezuelas højesteret siger, at dens kendelse om det venezuelanske valg vil være endegyldig og bindende.
Den retskendelse, som Venezuelas højesteret vil afsige om det omstridte præsidentvalg i landet, vil være "endegyldig".
Det siger præsidenten for højesteretten under en høring i sagen lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Retten "fortsætter den vurdering, som begyndte 5. august 2024, men henblik på at finde frem til en endelig kendelse … Dens (rettens, red.) afgørelse bliver endegyldig og bindende, lyder det fra præsidenten for højesteretten Carylsia Rodriguez.
De fleste observatører mener, at retten er loyal over for præsident Nicolas Maduros regering, som har hævdet en snæver sejr ved valget 28. juli.
Landets opposition insisterer på, at dens kandidat, Edmundo Gonzalez Urrutia, vandt valget.
Flere valgstedsmålinger pegede under valget på, at Urrutia stod til en sejr med 70 procent af stemmerne.
Valgmyndigheden erklærede dog i sidste ende, at Maduro havde vundet - med 51 procent af stemmerne.
Oppositionen har frembragt det, som den siger er officielle opgørelser fra valgstederne, som bevis for, at Urrutia vandt.
Maduro indkaldte selv retten 1. august, for at "validere" den sejr, som der både er blevet stillet spørgsmålstegn ved fra Venezuela, de omkringliggende lande i Sydamerika og USA.
Retten har hørt fra alle parter ud over Urrutia, som har sagt, at han frygter anholdelse.
Han har ikke vist sig i offentligheden i mere end en uge, alt imens oppositionslederen Maria Corina Machada har sagt, at han lever i skjul.
Søndag opfordrede Urrutia til, at Maduro skulle sætte en stopper for "vold og forfølgelse".
Urrutia henviste her til, at der under demonstrationer efter valget ifølge rettighedsgrupper er 24 mennesker, der er afgået ved døden.
Maduro har sagt, at 2200 mennesker er blevet anholdt som følge af demonstrationerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie