WHO: I Gaza drikker nogle af indbyggerne kloakvand og spiser dyrefoder
WHO's regionale chef for det østlige Middelhav, Hanan Balkhy (i midten), er her fotograferet i marts under et besøg i al-Arish i Egypten, hvor der er lager for hjælp til Gazastriben. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Det bliver værre og værre i Gazastriben for civilbefolkningen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) appellerer igen om at give adgang for nødhjælp.
Ritzau RitzauRobin Millard, Ritzau-AFP/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nogle af indbyggerne i Gazastriben er nu så pressede af krigen, at de ikke har noget tilbage.
De må drikke kloakvand for at slukke tørsten. De spiser dyrefoder for at stille sulten.
Det siger Hanan Balkhy, regionalchef for det østlige Middelhav i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), i et interview.
Hun appellerer til, at der omgående gives adgang for nødhjælp i det krigshærgede område.
Hun advarer om, at krigen mellem Israel og Hamas har potentiale til at forværre sundheden i en større del af regionen.
Annonce
Der har nu været krig i otte måneder.
Den begyndte med Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023. Da dræbte Hamas 1200 israelere og tog 250 gidsler, og det fik Israel til at indlede krigen mod Hamas i Gazastriben.
Siden er store dele af området ødelagt. De fleste af de 2,3 millioner indbyggere er internt fordrevet flere gange. Ifølge Hamas er over 36.500 mennesker dræbt.
Israel lader kun få lastbiler med nødhjælp komme ind i området af frygt for, at der er leverancer til Hamas.
- Der er nu mennesker, der spiser dyrefoder, spiser græs og drikker kloakvand, siger Balkhy i WHO-hovedkvarteret i Genève.
- Der er næsten ikke noget at spise til børnene.
FN har længe advaret om, at sulten lurer i Gaza. Omkring 1,1 millioner af befolkningen står over for en katastrofal mangel på fødevarer.
OCHA, FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, siger, at den manglende adgang til Gaza "fortsat underminerer sikre leverancer af humanitær hjælp i hele Gazastriben".
Der kommer en smule hjælp ind, hovedsagelig via grænseovergangen Kerem Shalom mellem Gaza og Israel.
Pårørende beder for et familiemedlem, der er dræbt under et israelsk bombeangreb i Gazastriben. Billedet er taget tirsdag den 4. juni ved Deir al-Balah-hospitalet. Foto: Abdel Kareem Hana/Ritzau Scanpix
Men hjælpen skal også distribueres, og det er svært på grund af krigen.
Annonce
På et spørgsmål om, hvad der er brug for i Gaza, siger Balkhy:
- Fred, fred, fred.
Og så adgang til Gaza over land.
Balkhy, der blev regional WHO-chef i februar, var for nylig på besøg ved grænseovergangen ved Rafah mellem Gaza og Egypten.
Grænseovergange blev lukket for nødhjælp i begyndelsen af maj, og Balkhy opfordrer Israel til at åbne grænserne.
Overgangen Kerem Shalom er ikke tilstrækkelig, og bestræbelserne på at kaste nødhjælp ned fra luften og bygge en kunstig mole for at få hjælp ind fra havet er meget dyre og meget lidt effektive, når der i forvejen er landkorridorer.
Der er maduddeling flere steder i Gaza, hvor omfattende bombardementer har lagt store dele af området i ruiner. Billedet er fra mandag den 3. juni i flygtningelejren al-Bureij. Foto: Eyad Baba/Ritzau Scanpix
- Og lastbilerne holder i kø uden for grænserne, siger hun.
Balkhy lufter i øvrigt særlig frustration over, at Israel blokerer for lægeudstyr, som ifølge israelerne også kan bruges militært af Hamas.
Hun siger, at det blandt andet er kemikalier til at rense vand.
Ifølge hendes oplysninger er der i Gazastriben 11.000 sårede eller kritisk syge mennesker. De har brug for at blive evakueret for at blive behandlet.
Annonce
Der kommer også nogle patienter ud af Gaza for at blive behandlet. Det er alvorligt syge. Patienter med traumer, lemlæstede børn.
- For at rehabilitere dem og behandle dem er der brug for en kompleks lægebehandling, siger hun.
Patienter fra Gaza behandles i regionen, og hun fortæller, at det lægger pres på i forvejen skrøbelige sundhedssystemer i Jordan og Egypten.
Fordrevne palæstinensere flygter igen for at komme væk fra bomber. Billedet er fra onsdag den 5. juni øst for al-Bureij i det centrale Gaza. Foto: Bashar Taleb/Ritzau Scanpix
/ritzau/AFP
Gazas sundhedsvæsen er væk
* WHO's regionale chef for det østlige Middelhav, Hanan Balkhy, fortæller, at krigen også har ramt almindelig sundhedspleje, og det får store konsekvenser. Der er ikke sundt og rent mad, børn bliver ikke vaccineret, der er traumer:
- Det får enorm betydning for den mentale sundhed. Det vil skabe store problemer med posttraumatisk stress.
- Det vil kræve omfattende hjælp til børn, der har hørt skyderi og gennemlevet ødelæggelser.
* Hun taler om børn, der er reddet ud af bombede bygninger:
- Jeg ved ikke engang, hvordan man kommer sig psykisk efter det.
* Hun taler om muligheden for genopbygning af Gazas sundhedssystem:
- Donorernes ambitioner er høje. Men uden fred er det umuligt.