25 år med Annes Fisk
Martin Stanley Quaife og hustruen Lea Quaife overtog i 2011 Annes Fisk, der nu har 25 år på bagen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Det hele startede på Enighedsvej tilbage i 1995.
NYKØBING 13. december 1995 slog Anne Hansen og gemalen Jørgen Bech, der dengang var henholdsvis 50 og 47 år, dørene op til fiskeforretningen Annes Fisk.
De to havde ofte talt om, at få deres eget, mens de arbejde på færgerne som henholdsvis smørrebrødsjomfru og kok.
- De tre første år var drøje. Det tager virkelig tid at bygge en forretning op, for når man laver noget nyt, bliver det mødt med skepsis. Jeg blev ved, fordi jeg troede på det, og det er jeg glad for i dag. men det var hårdt, sagde Anne Hansen til Folketidende i 2001, altså seks år efter åbningen.
I 2003 flyttede Annes Fisk så fra Østerbro til Sjællandsgade på havnen, hvor man overtog fiskehandler Boesens lokaler.
Otte år senere, april 2011, mente Anne og Jørgen så, at tiden var inde til at gå på pension og dermed et generationsskifte.
Det blev Martin Stanley Quaife og hustruen Lea Quaife, der tog over. Martin havde på det tidspunkt været hos Annes Fisk i fem år og kendte stedet, branchen og ikke mindst kunderne.
- Selv om vi arbejder rigtig mange timer og det er slidsomt, så elsker vi det. Det er vores livsstil, lyder det fra Martin Stanley Quaife, der i anledningen af 25-års jubilæet er klar med en række tilbud, som man blandt andet kan finde her i avisen. Udover det er nogle kundekonkurrencer på facebook.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie