Åbent hus bliver digitalt
Man kan møde en underviser og elever på Sosu-skolens ved dens digitale åbne hus. Foto: Randi Kofoed Jørgensen/Sosu-skolen
Randi Kofoed Jørgensen/Sosu-skolen
Sosu-skolen inviterer indenfor på dens hjemmeside i stedet for på selve skolen.
ÅBENT HUS Coronaen kræver alternative tilgange til ting som åbent hus, og på Sosu-skolen i Nykøbing har man valgt at invitere til åbent hus digitalt.
Interesserede kan derfor onsdag i denne uge få individuel vejledning på hjemmesiden, hvor der også bliver mulighed for at "gå en tur" og se skolens lokaler.
- Vores gæster vil opleve, at de på forskellige tidspunkter i løbet af arrangementet, kan gå ind i forskellige rum og høre om uddannelserne. Her vil de møde en uddannelseskonsulent, en underviser og elever på skolen. I pauserne kan de bevæge sig rundt på skolen i et virtuelt univers og besøge vores interaktive undervisningslokaler, fortæller direktør for skolen Steen Frederiksen.
For at deltage skal man bare gå ind på skolens hjemmeside sosunyk.dk, hvorfra man kan finde adgang.
Man skal blot bruge en telefon, tablet eller computer for at kunne manøvrere sig rundt ved den virtuelle rundtur på skolen, hvor der undervejs kan åbnes videoer og links med informationer om undervisning, adgangskrav med mere.
Også Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner deltager ved det åbne hus. De er på udkig efter elever og kommende medarbejdere til de mange opgaver, der er i kommunerne.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie