En særlig dreng

BLÆSEBJERG: Lasse Bjerregaard Ejsner har altid været en særlig dreng.

- Jeg var barn i firserne, der vidste man ikke så meget, jeg var bare en særlig dreng, fortæller han.

Han fik diagnosen ocd, da han var i begyndelsen af tyverne, og har været i behandling siden. Han holder sin sygdom i ave dels med medicin og dels med samtaler.

- Det er tit den bedste cocktail, den holder symptomerne nede, fortæller han.

I folkeskolen klarede han sig rigtig godt. Det eneste fag, han var dårlig til, var gymnastik.

- Det var ikke gymnastik, men altid volleyball eller basketball og jeg blev altid valgt sidst, fortæller han.

Men så kunne han grine når sportsnørderne ikke kunne finde ud af geografi.

Landpost i 21 år

Han var inspireret af sin far og farfar, der var henholdsvis arkitekt og ingeniør. Han uddannede sig derfor som teknisk tegner og bygningskonstruktør. Han færdiggjorde sin uddannelse, men det var på det tidspunkt, der blev sat ord på, at han havde ocd.

- Jeg fik det svært og fandt ud af, at det arbejde, var for stor en mundfuld, fortæller han.

I stedet blev han landpost. Et job han passede i 21 år.

- Det var mere hyggeligt at være post dengang, der var tid til en snak indimellem, smiler Lasse Bjerregaard Ejsner.

Han blev nødt til at stoppe sit fuldtidsarbejde i 2013, da han gik ned med depression. Han måtte acceptere, at han ikke længere kunne arbejde fuld tid, noget han stadig kæmper med.

I stedet fik han et flexjob som altmuligmand på Falsters Kattepension. Her arbejder han treenhalv time to gange om ugen.

Sover meget

Han sover meget, ti timer hver nat og nogen gange lægger han sig også efter arbejdet.

- Jeg bliver fyldt op, brugt, siger han.

Han finder ro ved at gå lange ture med parrets to hunde. Hver morgen går han en time og hver eftermiddag en halv time. Som regel ned til vandet, for vandet beroliger. Både det store vand, som der er udsigt til fra parrets hus og klorvandet i svømmehallen, hvor han kommer en gang om ugen.

- Jeg har altid svømmet, fortæller han.

Han har altid kunnet hygge sig i sit eget selskab, som barn læste han mange bøger og byggede mange modeller, og det gør han stadig.

- Det sætter tankerne på pause, når jeg fordyber mig i modelbygning, det samme når jeg læser bøger og aviser, forklarer han.

Han har mange interesser og har oveni ocd-diagnosen også samlermani. Det er ikke usædvanligt for folk med ocd også at have andre diagnoser, som blandt andet angst og samlermani.

Lasse samler blandt andet på postkort og kirker fra Familie Journal, det har han gjort siden han var otte år.

- Jeg kan ikke lade være med at klippe dem ud, nu er jeg jo begyndt, smiler han.

Gamle togkøreplaner bliver heller ikke smidt ud, ligesom gamle landkort også gemmes.

- Jeg kan godt lide at se, hvordan der så ud en gang. Jeg vil egentlig gerne tilbage til firserne, jeg passer ikke ind i den moderne verden, fortæller Lasse.

Sur på ocd

I 2006 mødte han Anita, dengang var hans ocd ikke så slem, men han var meget åben om sin sygdom.

- Det kan være svært at være gift, med en med ocd. Jeg har ofte ikke noget overskud til at hjælpe i dagligdagen, forklarer Lasse.

Han har tit svært ved at tage initiativ og skal sættes i gang med opgaver. Det kan Anita nogen gange blive træt af.

- Men det er vigtigt at vide, at det ikke er Lasse jeg bliver sur på, det er ocd’en jeg bliver sur på, understreger hun.