Et originalt repertoire
Henrik Gunde og Jesper Bodilsen giver koncert på Fuglsang. FOTO: PR
PR
Pianisten Henrik Gunde og bassisten Jesper Bodilsen gæster Jazz på Tværs.
NYKØBING: Der er rigtig gode muligheder for at opleve en en særlig musikoplevelse, når Jazz på Tværs 12. maj klokken 20 får besøg af duoen Fellowship, der udgøres af pianisten Henrik Gunde og bassisten Jesper Bodilsen. En koncert, der finder sted på Fuglsang Herregaard.
Når Gunde og Bodilsen stævner sammen, er der højt til loftet og musikken får sit eget insisterende liv der næres af de to musikers evne til at fange nuet og agere på det. En koncert med Fellowship er en indtagende, nærværende og uforudsigelig oplevelse med reminiscenser af Jan Johanssons ”Jazz på Svenska”, men med et nutidigt og meget personligt udtryk.
Jesper Bodilsen og Henrik Gunde har samarbejdet i en årrække og er nu aktuelle med et nyt album ”Songs from Home”. I et repertoire af smukke og melankolske sange blander de to musikere den danske folketone med jazzens tonesprog og improviserende uforudsigelighed. Resultatet er sange der emmer af musikernes fælles kærlighed til melodien, nærheden og den nordiske folklore.
I det originale repertoire findes blandt andet Henrik Gundes "Februar", der med Tove Ditlevsens tekst er kommet med i den nye udgave af Højskolesangbogen.
Billetter til koncert og spisning på www.jazzpaatvaers.dk
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie