Favoritterne tog championaterne
- Det har været en sæson lige efter bogen, og nu ser vi frem til 2023, sagde direktør Dennis Stenbæk, NFT, da heste og kuske forlod banen for sidste gang i år. FOTO: Niels Davernum
Niels Davernum
Sæsonafslutning på NFT.
NYKØBING: Den sidste hest har passeret målstregen på NFT i 2022, og nu venter vinterpausen, inden sæson 2023 skydes i gang søndag den 2. april, og den nye sæson byder på 18 løbsdage med finale lørdag den 15. november.
René Kjær sad over på sidste løbsdag efter et uheld under træningen i Odense, hvor han måtte en tur i gruset og brækkede håndledet, men han havde forinden sikret sig det 13. championat på sin gamle hjemmebane i klar afstand til René Jonassen. Kjær slog rivalen med 20 sejre mod 12.
Den tidligere travtræner Jan Kramer er stærkt kørende hos amatørerne og sikrede sig den syvende titel med to sejres forspring efter at have kørt først over stregen med Coin i årets sidste løb på NFT.
Lidt overraskende snuppede Katia Bøgedal fra Tingsted andenpladsen efter sejr med outsideren Hurricane Bøgedal og sendte Johnny Jensen ud i mørket i kampen om de to NFT-pladser til kampen om Amatør-DM. Begge havde fem sejre, men Bøgedal havde to andenpladser mere end Jensen.
Montechampionatet gik til favoritten Kristina Jensen via en sejr med Don Anton på sidste løbsdag, og her var der også en titel til jockey Christian Nissen, som kørte Chilli Fine til sejr efter føring hele løbet på finaledagen.
Der er 10.000 kr. til årets oftest sejrende hest, og her var Hattrick diDamgård sikker på titlen før sidste løbsdag med fem sejre for René Kjær. Hoppen er ikke så stor, men arbejder rigtig godt og trænes af Magnus Ladegaard. Galliano/René Jonassen og Staro Next Move var på omgangshøjde med NFT-hoppen, der som oftest er med fremme.
- Det har været en sæson lige efter bogen, og nu ser vi frem til 2023, sagde direktør Dennis Stenbæk, NFT, da heste og kuske forlod banen for sidste gang i år.
I 2023 afskaffes totalisatorboderne på NFT, og det er ingen fordel for især de ældre spillere, men det er fremtiden og sparer banerne for udgifterne til personale. LUFFE/MS
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie