Kunst, luftkaptajn og operasanger
Dieter Betz, tysk luftkaptajn, instruktør, kunstflyver, testpilot og ambulance-flyver i Sydamerikas jungle, kan fredag opleves i Bønnelyckes Pakhus. Foto: PR
Foto: PR
Udstillingen "Vingesus" i Nysted er åbnet og har spændende foredrag på programmet.
NYSTED: Kunstnersammenslutningen Det blå Tårn slog i lørdags dørene op til udstillingen "VINGESUS" i Bønnelyches Pakhus i Nysted, der løber til og med 7. august
Blandt arrangementerne er et foredrag fredag 14. juli med tidligere luftkaptajn og testpilot Dieter Betz, der har tilbragt omkring 24.000 timer på vingerne. Dieter Betz kom til verden med et brag – han blev født midt under et bombeangreb i byen Kiel under Anden Verdenskrig - og hans livshistore blev ikke mindre kedelig efterfølgende. Hans jobbeskrivelser omfatter blandt andet:
Luftkaptajn, instruktør, kunstflyver, testpilot og ambulance-flyver i Sydamerikas jungle - på 156 forskellige flytyper fra Boeing-passagerfly til verdens mindste svævefly. Hans anden store passion udover flyvningen er fotografering, ikke mindst af fugle og andre flyvende væsener. Så foredraget bliver en yderst visuel hyldest til livet i luften.
Senere følger artist talks, hvor enkelte af udstillerne fortæller om deres værker, og et foredrag torsdag 3. august med tidligere operasanger, cand. mag. i kunsthistorie Christine Marstrand, der vil fortælle om spændinger, der kan opstå i grænselandet mellem kunst og musik.
Kunstnerne har atter skabt værker direkte til årets tema. Til udstillingen udgives et katalog, hvori kunstnerne fortæller om deres arbejde med de aktuelle værker – om hvordan de er kommet frem til netop deres helt særlige fortolkning af det fjerde element. Kataloget udleveres gratis til besøgende.
Det blå Tårn, der tæller sytten medlemmer, ser det som en væsentlig opgave at udbrede kendskabet til kunstnerisk praksis til så mange som muligt. Derfor er der i hele udstillingsperioden gratis adgang både til selve udstillingen og til de arrangementer, der finder sted undervejs.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie