Skoleelever på plejehjem
De ældre transporteres i rickshaw af uddannede cykelpiloter til møderne. Foto: Privat
Privat
Ældre vil fortælle og give inspiration til eleverne, der giver de ældres historier liv.
Et samarbejde mellem Plejecentret Bakkehuset, Nordbyskolen og CUA (cykling uden alder) i Nykøbing F. har resulteret i et projekt, hvor eleverne i 5.a på Nordbyskolen vil visualisere ældre borgeres livshistorier.
Projektet foregår i februar, marts og april måned og tager sit afsæt i besøg fra henholdsvis skolen og plejecenter på udvalgte dage.
I mødet mellem elever og ældre vil de ældre fortælle om deres liv gennem tiderne ud fra erindringer, billeder, nips med mere, som inspiration til eleverne, som gennem sang, musik, drama, formgivning og så videre vil give de ældres historier liv.
Transporten til de diverse møder foregår på cykel - de ældre transporteres i rickshaw af de uddannede cykelpiloter. Således byder projektet også på ture hvor alle, børn som ældre, får glæde af den friske luft med vind i håret.
Det er frivilligvært Anne Kristiansen, musiklærer Hanne Eilersen og cykelpilot Svenn Suhr, der er tovholdere på projektet.
Det hele vil blive præsenteret på en samlingsaften mandag 8. april klokken 18.30 til 20 i Bakkehusets restaurant, hvor borgere, plejepersonale, elever, lærere, forældre, cykelpiloter og andre interesserede er indbudt til at deltage.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie