Solvej Balle fortæller om sit romanprojekt
FOTO: Sarah Hartvigsen Juncker
Sarah Hartvigsen Juncker
Den prisvindende forfatter med lokal tilknytning besøger biblioteket i Stubbekøbing besøger biblioteket i Stubbekøbing på torsdag.
STUBBEKØBING: Det sker ikke så ofte at en dansk forfatter modtager Nordisk Råds Litteraturpris. Det sker heller ikke så ofte, at en forfatter sætter sig for at skrive syv bøger om en kvinde, der sidder fast i tiden. Og sjældent sker det at denne forfatter beslutter sig for, efter at være udkommet på diverse anerkendte forlag, at udgive romanerne selv. Endnu sjældnere sker det, at denne forfatter er vokset op i Stubbekøbing.
Men alt dette er ikke desto mindre sket for forfatter Solvej Balle, som Guldborgsund-bibliotekerne har inviteret til at fortælle om sit forfatterskab og værket ”Om udregning af rumfang”.
Det sker torsdag klokken 19, hvor en bibliotekar vil interviewe Solvej Balle på biblioteket i Stubbekøbing. Udover det vil der også blive rig mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren.
Det er lidt af en litterær sensation, at sådan et romanprojekt bliver realiseret og anerkendt. I 1987 - kort efter at Solvej Balle havde udgivet sin første roman Lyrefugl - fik hun en idé til en bog: En fortælling om en kvinde, der sidder fast i en enkelt dag, som hun må opleve igen og igen. Det viste sig at blive en større (og langsommere) opgave end ventet, men i 2020 kom det første bind i romanen "Om udregning af rumfang". De næste to bøger kom i 2020 og 2021 og det fjerde af i alt syv bøger udkom i slutningen af 2022.
Billetter koster 50 kroner og kan købes på guldbib.dk eller på biblioteket.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie