20. udgave af Nakskov Fjorddage
Niels Rahbek, Elin Rasmussen, Lise Simon og Kirsten Brødsgaard fra Fjorddagenes styregruppe viser her plakaten for den allerførste udgave af Nakskov Fjorddage i 1999. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Programmet er særligt flot og overdådigt til 20-års jubilæet for fjorddage på Hestehovedet, i Langø og på Albuen.
- Vi har lagt os ekstra i selen for at sammensætte et program, hvor vi holder de elskede traditioner i hævd men samtidig præsenterer nogle nyheder, så ingen kan være i tvivl om, at Nakskov Fjorddage i år fejrer 20-års jubilæum, forklarer Lise Simon fra styregruppen bag Nakskov Fjordage, som i år finder sted 1. og 2. september.
Startskuddet lyder om lørdagen klokken 12 på Hestehovedet, hvor kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen åbner Fjorddagene.
Som traditionene foreskriver foregår alle lørdagens aktiviteter på Hestehovedet, og af nyheder denne dag nævner Lise Simon med særlig stolthed en gæstevisit af brandorkesteret fra den tyske by Grömitz, som vil gæsteoptræde sammen med Lolland-Falster Brandorkester.
Postbåden sejler to ture til Slotø, hvor skipper vil fortælle om Engelsholm. Der er afgang fra lystbådehavnen på Hestehovedet klokken 15 og 17.
Som noget nyt sluttter aftenen på Hestehovedet med et ægte jubilæumsfyrværkeri, som brager løs, når lanternerne - som de plejer - søsættes til blæs fra jagthorn, og efter at de velsyngende herrer i Nakskov Sangforening har sunget solen ned.
Om søndagen hersker traditionerne på havnen i Langø, hvor dagen begynder med gudstjeneste på havnen, og hvor Rødby Harmonika Klub spiller på livet løs, og hvor gæsterne flokkes om det gratis sildebord.
For børnene er der bl.a. ponyridning og ansigtsmaling.
Som noget nyt arrangerer naturvejleder Klaus Bek Nielsen en krabbefiskerkonkurrence, hvor der er præmie til den, der fanger den tungeste krabbe.
Hele søndagen er der pendulfart med Postbåden mellem Langø og Albuen.
Her vil der være åbent i fyrtårnet, i Lodshuset og i den gamle skole, hvor man kan købe kaffe og kage.
Om eftermiddagen vil Vitamin Jazz underholde med herlige jazztoner ved Lodshuset.
På Albuen vil Verner bedømme drager, som børn medbringer hjemmefra. Der vil være præmier til den flotteste drage og til den drage, der holder sig længst i luften.
Et detaljeret program over de mange aktiviteter både lørdag og søndag bringes her i Extra Posten, når vi kommer lidt tættere på Nakskov Fjorddage.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie