ÅBENT HUS OG FASTELAVN HOS STREJFERNE
Tøndeslagning er en tilbagevendende tradition hos vandreforeningen Strejferne i Nakskov - også i år, nemlig søndag 26. februar. Privat arkivfoto
Privat
NAKSKOV: I weekenden 25. og 26. februar inviterer Vandreforeningen Strejferne til åbent hus og fastelavnsvandring med masser af mulighed for både hygge og motion.
Vandreforeningen holder åbent hus om lørdagen klokken 11.30 – 13.30 på Strandpromenaden 4A i Nakskov, hvor medlemmer af foreningen siden oktober sidste år har sat nye klublokaler i stand og derfor gerne nu vil vise dem frem i al offentlighed og desuden byde på et lille traktement.
I overensstemmelse med foreningens ånd er der arrangeret en lille vandretur på tre kilometer i omegnen af de nye klublokaler - for at introducere de skønne vandreområder, som klubfaciliteterne på Strandpromenaden ligger midt i.
Dagen efter præsentationen af de nye klublokaler - søndag 26. februar - arrangerer Vandreforeningen Strejfene fastelavnsvandring for hele familien.
Ruterne, som er afmærkede, er på henholdsvis 5 og 10 kilometer, og starttiden er klokken 9.30-10 fra Strandpromenaden 4A. Et startkort koster 25 kroner + 30 kroner for diplom.
Når traveturen er slut, slår alle katten af tønden eller nyder en forfriskning og en fastelavnsbolle.
Mangler du info, så ring til Palle Larsen på telefon 42 17 68 03.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie