Birgittafesten skal vokse
Domprovst Anne Birgitte Reiter forestiller sig en event i stil med HC Andersen festivalen - her med lysshow i centrum af Odense. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Selv om "Birgittadagene" erstatter den store "Birgitta festival" i år, så er ambitionerne stadig store for fremtiden. Det fortæller Domprovst Anne Birgitte Reiter, der i 2021 godt kunne forestille sig en begivenhed, der vækker opmærksomhed internationalt.
MARIBO Birgittafestivalen - i år kaldet Birgittadage - bliver i år begrænset til en todages event den 4. og 5. september, der for de fleste nok mest bemærkes med middelalderstemning i centrum af Maribo den 5. Men det betyder ikke, at festivalens store ambitioner er skrinlagt. Det fortæller domprovst Anne Birgitte Reiter, der mener, at der er et stort potentiale i at fejre Den Hellige Birgitta af Vadstena, som ikke alene er kendt som Nordens største helgeninde. Hun er også skytshelgen for Europa - og er særdeles kendt i blandt andet Tyskland.
Lysshow
Anne Birgitte Reiter siger:
- Jeg kunne derfor godt forestille mig, at festivalen vender tilbage med et program i en klasse, der kan tiltrække folk fra hele Europa, uddyber domprovsten, der mener, at man skal lade sig inspirere fra lignende begivenheder.
- Der skal være et trækplaster af en art. Det kunne måske være et lysshow ved domkirken og klosterruinen eller noget helt andet, siger Anne Birgitte Reiter, der fortæller at en arbejdsgruppe lige nu er i gang med at undersøge muligheder for aktiviteter - og ikke mindst finansiering.
Mere end middelalder
For Anne Birgitte Reiter er Birgitta-fejringen er vigtig, fordi den er mere og meget andet end de middelalder-festivaler, der i øvrigt finder sted rundt om i Europa.
- Birgitta af Vadstena er kendt for blandt andet meditationen over Kristi lidelse og hendes fromhed, Hun gav alt, hvad hun ejede til sine arvinger og til de fattige - og var en åndelig inspiration for mange i sin tid, siger domprovsten, der derfor mener, at festivalen i høj grad skal handle om emner, der optog Birgitta i 1300-tallet, men som også er vigtige i dag: Eksistens og tro, medmenneskelighed, etik og åndelighed generelt.
Birgittadagene markeres i centrum af Maribo på Torvet om lørdagen den 5. september med middelaldermusik, boder, sildespisning og anden underholdning fra 10-14. Se også næste ugeavis og læs mere på birgittafestival.dk. dbr
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie