En aktiv sommer i Hvedemagasinet
Det hyggelige hvedmagasin ligger centralt i Bandholm og drives af frivillige. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hvedemagasinet i Bandholm er nu åbnet for den nye sæson med masser af aktivitet i byen. Hele 11 kunstnere udstiller i magasinet, hvor der også er café og mulighed for at slappe lidt af før eller efter en tur på stranden eller i Knuthenborg Safaripark måske.
BANDHOLM. Der er lagt op til en dejlig oplevelse med masser af spændende håndværk. I år er der 11 udstillere med meget forskelligt kunsthåndværk. Man kan også opleve malerier og masser af Quilt.
I sæsonen bliver der forskellige arrangementer, såsom markedsdag søndag d. 4. juli klokken 10-12, hvor der vil være samler- og kræmmermarked for børn og voksne. Her kan man leje en stadeplads eller være gæst. Samme koncept gælder 1. august.
Mens man i Maribo er ved at standse traditionen med salte sild på grund af manglende interesse - og smag - for den historiske spise, så holdes der fast i sildefesten i Hvedemagasinet, der i år afslutter sæsonen søndag den 22. august klokken 11:30, hvor der er salte sild, øl og snaps, ledsaget af countrymusik med duoen »Face Up«.
Det er gratis at besøge Hvedemagasinet, der drives af mange frivillige, der også holder styr på caféen, hvor man er velkommen til at få en kop kaffe eller andet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie