Gratis softice i Nygade
Annette kommer til Nakskov for at hjælpe Thi med at lange gratis softice over disken 14. marts. Foto: Arkiv, Jan Knudsen
Arkiv, Jan Knudsen
Torsdag 14. marts åbner Lydolps Isbar for sæsonen i Nygade i Nakskov.
Et af de tydelige tegn på, at foråret er tæt på, viser sig altid i Nakskov den anden torsdag i marts. Den dag åbner Lydolps Isbar nemlig. Uanset om det regner, hagler eller sner - eller mere usandsynligt er solskin.
I år er det 14. marts, og her vil isbarens nye ejere, Thi og Tung Le, være Lydolph-traditionen tro og dele gratis softice ud til alle, som lægger vejen forbi byens populære isbar.
Forløber det, som det plejer, vil der være laaaang kø i Nygade mellem klokken 11 og 18, hvor hundredevis af lækre softice vil blive langet over disken.
Farvel og goddag
- Vi glæder os til at hilse på vores kunder her i Nakskov, siger Thi, som sammen med sin mand Le vil drive isbaren i Nygade. Parret har allerede en isbar i Ringsted, som de købte sidste år af Jørgen Lydolph.
De første dage får Thi og Le hjælp af Annette og Lena, som de har købt isbaren af.
- Lena og jeg vil gerne sige ordentligt farvel til alle de søde og trofaste kunder, som vi har solgt is til gennem de år, vi har været her i Nakskov, siger Annette og slutter:
- Samtidig vil vi gerne hjælpe til, så Thi og Le kommer godt i gang.
Isbaren vil følge de hævdvundne traditioner og sælge mega-store isvafler med fyld af is i 36 forskellige smagsvarianter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie