Johanne har fået nye venner
Den nystiftede forening Skonnerten Johannes venner vil gerne have flere medlemmer. Foto: Privat
Privat
Foreningen Skonnerten Johannes venner er stiftet.
En ny forening så for nylig dagens lys: Foreningen Skonnert Johannes venner.
En forening der gerne vil have flere medlemmer, derfor holdes der orienteringsmøde 8. november klokken 19 i Nakskov Sejlklubs lokaler på Hestehovedet.
Skonnertens ejere, Bertil og Karin Jensen, nærmer sig pensionsalderen og ønsker at drosle deres engagement i skibet ned, blandt andet den belastende sejlads om vinteren og det omfattende og kostbare vedligeholdelsesarbejde.
Foreningen vil støtte ejerne og har til formål at bevare skonnerten Johanne som en del af den danske maritime kulturarv. De ønsker at Nakskov fortsat skal være skonnertens hjemsted.
Foreningen vil indsamle penge til nyanskaffelser, nødvendige reparationer og ajourføring af skibets tekniske tilstand og i øvrigt støtte ejerne i det omfang, man kan.
- Det er en del af visionen, at foreningen kan være rygrad i en organisation, der kan drive en rederiorganisation for skibet, der kan forestå forretningen, bemanding og forhold til myndigheder, fortæller en af den nye forenings medlemmer Hans Borchersen.
Lige nu består foreningen kun af stifterne, der udover Hans Borchersen er Palle Christensen, Kristian Hjorth, Erik Skude og Philip Rasmussen. De håber, at flere vil melde sig ind i foreningen efter mødet 8. november. Ellers kan man melde sig ind ved at sende en mail til pach@celf.dk.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro