Julemaden skal have en twist og flotte omgivelser
Jesper Kaad har sat skillevægge ind i det store restaurantlokale, hvor der er a la carte servering. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Hos Restaurant Bangs Have kommer stadig flere ind til a la carte torsdag til lørdag. Og nu bliver stemningen lidt mere intim med et bedre inddelt spise-område - og med et smagsmæssigt twist skabt af den nye restauratør.
MARIBO Selv om Jesper Kaad kun har været restauratør i Bangs Have i en måned, er der allerede godt gang i udviklingen af restauranten med Danmarks smukkeste udsigt.
- Et af mine første initiativer var at sætte nogle glas-skillevægge ind i a la carte restauranten, for det giver en lidt mere privat stemning, siger Jesper Kaad, der lyser op i smil, når han skal fortælle om hans nye rolle som restauratør.
- Her er jo megahyggeligt, men også megatravlt, for vi har fyldte sale rigtigt mange dage, og ser ud til at have det langt ind i december, siger restauratøren, der dog har pladser tilbage til julefrokosten den 10. hvor rigtigt mange virksomheder kommer til en fælles fest.
Julefrokost i weekenden
Alle andre kan dog vælge at dukke op til spisning på de almindelige åbningsdage, hvor der snart venter julemiddag i hele november og december med tre retter og skøn udsigt til den oplyste domkirke. Og Jesper Kaad garanterer, at menuen bliver en oplevelse.
- Det bliver i hvert tilfælde noget med and med en twist måske inspireret af det nordiske køkken. Og så tænker jeg, at vi laver en dessert med havtorn i, for det er jeg helt vild med, siger Jesper Kaad, der håber at flere kommer forbi og oplever a la carte restauranten.
- Der er jo efterhånden få a la carte restauranter i Maribo tilbage, så vi kunne godt ønske os lidt flere end de 20-25 personer, der plejer at være her på en aften. Vi har udsigten, stemningen og maden, og man får ikke en bedre juleoplevelse sammen, siger han.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie