Mel-jævning og kanel hører ikke til på Lolland

MARIBO Da Max Christensen indledte sin tid som restauratør på Midtlolland i 80'erne fik han ét godt råd: Lav en god grønlangkål. Så skal det hele nok gå. Og det råd har han fulgt siden, og i dag er han leder af restaruant Bangs Have:

- Heldigvis er det ikke så svært endda. Man skal først og fremmest sørge for at hakke den, så den hverken er for fint eller groft skåret. Er den for fint skåret, bliver en jo en slags suppe, og det må den absolut ikke være. For der skal være bid i den, siger restauratøren, der aldrig kunne finde på at jævne med mel.

- Den skal koges ind med andefedt og piskefløde - ikke med mel, for det bruger man jo til sovs, siger han. Max Christensen bruger altid sukker i sin opskrift, som han har i hovedet - og ikke sådan lige kan skrive ned præcist.

Han er overbevist om, at traditionen med kanel oprindeligt stammer fra Sønderjylland, hvor man oprindeligt ikke brugte sukker. Så kom kanelen ind i billedet i stedet - en ingrediens, som han ikke mener høre hjemme i Grønlangkål. Det gør til gengæld både pølse og flæsk naturligvis.

- Det går ikke med kanel, for det ødelægger smagen af grønlangkålen, så det kunne jeg altså aldrdig finde på at servere, siger den erfarne restauratør.