Nu vokser befolkningen på Lolland
Når man sammenligner de nævnte kvartaler for 2008 (blå) og 2022 (rød) er det tydeligt at der samlet set er færre borgere nu. Men for borgere over 67 er kurven modsat. Kilde: Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Efter flere års tilbagegang stiger befolkningen nu på Lolland. Ganske vist kun med 30 personer. Antallet af kvinder er dog faldet lidt.
LOLLAND: Ifølge Danmarks Statistik er der ved slutningen af 3. kvartal 2022 kommet 30 flere indbyggere, end er er fraflyttet, så der i dag er 40.056 mod 40.026 i slutingen af 2. kvartal. Tallet er temmelig interessant, idet det kun er sket én gang tidligere siden 2008. Det skete i 2017, da der i 2. kvartal var 42186 borgere. I 3. kvartal var dette tal vokset til 42238 – for igen altså at falde drastisk.
Pensionister en byrde
Den aktuelle stigning er på 31 flere mænd - og altså én kvinde mindre, hvilket nok kan underbygge en aktuel tese om, at mange mandlige bygningsarbejdere er kommet til kommunen.
Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er nogenlunde lige mange af hvert køn på Lolland.
Danmarks Statistik kan ikke komme med så mange flere detaljer på de to kvartaler, men kigger man helt tilbage til 1. kvartal 2008 er det tydeligt, at Lolland er blevet en pensionistkommune, idet der er langt flere over 67 end dengang- på trods af, at befolkningstallet i perioden er faldet fra 48.219 til 40.056. I dag er der 10975 fra 67 og opefter mod 8981 i 1. kvartal 2008, hvilket understreger, at kommunen har fået en udfordring med for mange ældre til for få unge skatteborgere.
Borgmesterløn ned
En interessant detalje er i øvrigt, at de 40.000 er et magisk tal, når det kommer til aflønningen af borgmesteren i en kommune. Har en kommune over 40.000 indbyggere, så tjener borgmesteren cirka 1.087.210 årligt. Har kommunen 40.000 og derunder, så tjener borgmesteren 971.661 kroner. Altså kan en årlig lønnedgang for kommende borgmestre på cirka 115.000 kroner være i vente, hvis tendensen til tilbagegang i folketallet vender tilbage.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie