Tilegade - byens reneste
Karen Brandt-Møller (th) modtager gavekort for Tilegades indsats af Eva Frederiksen, Ren By. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
13 veje og gader deltog i Store Fejedag, og nu er vinderen i dysten om at blive Nakskovs reneste gade fundet. Det blev Tilegade.
NAKSKOV De var 13 beboere i Tilegade, som svang med kost og hakkejern under Store Fejedag, som fandt sted 11. september. Her var Nakskovs gader og stræder inviteret til at gøre rent i deres egen gade og foran deres egen dør og senere deltage i en hyggelig komsammen på Axeltorv med musik og mad og drikkelse.
- Det handler jo om at vinde titlen om at være byens reneste og fineste gade. I år var det gæster fra Odsherred, der var med til at stemme for, at Tilegade vandt, fortæller Eva Frederiksen fra Ren By Nakskov.
- Gæsterne besøgte Nakskov netop for at kigge nærmere på byens måde at være Ren By på. Det koncept vil de gerne lære af, siger Eva.
Den vindende gade har netop fået overrakt præmien for at være byens reneste og fineste gade. Præmien er et gavekort på 1.000 kroner, som forleden blev overrakt af Eva Frederiksen fra Ren By.
- Vi regner med at bruge pengene til en bænk, som skal stilles op på hjørnet ved Tilegade og Hollændergade - til glæde for både beboere, turister og tilfældigt forbipasserende, siger Tilegades Ren by-ambassadør Karin Brandt-Møller.
Store Fejedag har fået tilskud fra Nakskov 2030.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie