Glemte sine trusser på jazz-scene
Foto: Karina Richmann Lundorff
Karina Richmann Lundorff
Der er nok af historier på Femø Jazz Festivalens campingområde i år, hvor mange af gæsterne har gjort festivalen til en årlig tradition
Femø Jazz Festivalen er blevet en tradition for søskendeflokken Louise Scheel, Ane Scheel, Line Scheel og Jeppe Scheel, der til daglig bor på Amager. I flere år er de taget sammen til Femø Jazz Festival med en række andre familiemedlemmer. Louise Scheel på 35 år og Ane Scheel på 33 år startede traditionen for otte år siden, og efter at være blevet bidt af festivalstemningen lokkede de flere med.
Igennem årene er det blevet til en masse gode oplevelser, og til spørgsmålet om, hvilken en, der er blandt de sjoveste, er Ane Scheel ikke i tvivl.
- Det var, da Pernille havde glemt sine trusser på scenen, fortæller Ane Scheel.
Pernille Nygaard er kusine til søskendeflokken, og hun skynder sig at uddybe historien.
- Fordi jeg havde været i bad og rullet dem ind i mit håndklæde, som jeg glemte på scenen. Næste dag hang de i en mikrofon, fortæller 35-årige Pernille Nygaard.
I lejren er de ti personer, der alle undtagen én er i familie, og selvom de næsten alle er erfarne festivalgæster, er det først i år, at lejren er blevet opgraderet med stole, borde, en pavillon og nogenlunde ordentlig mad. Det skyldes lejrens nye og eneste udefrakommende medlem, Benny Jørgensen, der ønskede en form luksus i år.
- Sidste år sad jeg på græsset og spiste nudler med en pløk, fortæller Ane Scheel, mens resten af lejrens medlemmer konstaterer, at de i år har fået rigtig luksus.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie