Lolland og Falster står for skud: Skybrud og kraftig blæst på vej
Der er udsigt til en grå og våd lørdag i store dele af landet. Ikke mindst i Roskilde, hvor Roskilde Festival har afslutningsdag. Men også på Lolland og Falster kan det blive en meget våd lørdag. (Arkivfoto).
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Østjylland har udsigt til en våd og blæsende lørdag, når et uvejr trækker ind over landet
Et uvejr trækker lørdag ind over store dele af Danmark, og det har fået DMI til at varsle lokale skybrud og torden.
Varslet gælder Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og den østlige del af Jylland i perioden fra lørdag eftermiddag til lørdag aften.
Ud over regn og torden kan der ifølge varslet også falde hagl og komme kraftige vindstød.
Det er en koldfront, der i løbet af dagen trænger ind over landet vestfra, skriver DMI på sin hjemmeside.
- I forbindelse med koldfronten dannes der kraftige byger, der kan blive kraftige og med hagl, torden og meget kraftige vindstød.
De seneste prognoser viser ifølge DMI, at det især er Østjylland, Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, der bliver ramt af de kraftige byger.
- Men selv små ændringer i vind, luftfugtighed og temperatur kan ændre på, hvordan lørdagens vejr kommer til at spænde af, bemærker DMI.
Når der falder mindst 15 millimeter nedbør i løbet af 30 minutter, er der tale om skybrud.
Ved skybrud er der risiko for blandt andet oversvømmede veje eller kældre.
Lørdag er også afslutningsdagen for Roskilde Festival, og Roskilde Kommune er inden for varslingsområdet.
Det betyder, at festivaldeltagerne skal berede sig på store mængder vand fra oven.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie