LOLLAND-FALSTER: Mens Marielyst strand glimter i solens stråler, tegner en anden historie sig i horisonten ifølge DMI's seneste varsler.
Falsters kyst står overfor en stormende kuling fra øst, der forventes at nå sit klimaks lørdag klokken 12 med en stigning i vandstanden på 150 centimeter.
En sådan vejrhændelse opleves statistisk set kun en gang hvert 20. år.
Udfordringer ved tunnelfabrikken
Femern A/S' tunnelfabrik i Rødby på Lolland er ikke synderligt påvirkede, men må ændre i planerne særligt ét sted.
De var nemlig lige gået i gang med at grave deres egenbyggede diger ud, og det arbejde må bremses for nu.
Diget blev skabt for at bremse vandets tilgang til dette område, der senere blev fyldt op med vand igen. Nu er planerne om at grave diget ud sat på pause. Foto: Femern A/SFoto: Femern A/S
- Da vi gravede de tre bassiner foran tunnelfabrikken, blev vi nødt til at lave et dige, så vi kunne arbejde på den sikre side, siger Andrew Crone, kommunikationskonsulent ved Femern A/S.
- Vi var gået i gang med at fjerne vores dige, men det arbejde er standset, siger han.
Formand forudsér
Christian Schou, formand for Det Falsterske Digelag, forudser at:
- Værst ramt hos os bliver sandsynligvis den nordlige ende af diget på grund af vindretningen. Her må vi påregne fjernelse af pæne mængder sand fra stranden og nok også skade på klitten, skriver han til medlemmer af Det Falsterske Digelag på Facebook.
Christian Schou er formand for Det Falsterske Digelag. PrivatfotoPrivatfoto
Han håber dog på, at diget vil være stærkt nok til at modstå de 150-200 centimeters hævede vandstand.
- Sandfordringen ved Elkenøre og Gedesby vil vise sit værd og bremse bølgerne de to steder og dermed skåne klitten mest muligt, siger Christian Schou.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst