Københavns Politi måtte over to omgange slå til mod fodboldfans før fodboldkampen mellem FC København og AGF, som blev spillet søndag eftermiddag i Parken.
Først var den gal på Københavns Hovedbanegård, hvor AGF-fans fyrede fyrværkeri af.
Politiet visiterede de tilstedeværende, og en enkelt blev anholdt for besiddelse af narko og ulovligt fyrværkeri - herunder kraftige kanonslag.
Senere ville en gruppe FCK-tilhængere overfalde en flok AGF-fans, som ankom med S-tog til Nordhavn Station på vej til Parken.
Her var politiet på mærkerne og anholdte ni FCK'ere og forhindrede dermed en offentlig boksekamp.
Efter kampen, som endte 0-0, har der været ro omkring fodboldtilhængerne, og politiet håber dermed på, at arbejdet omkring kampen er afsluttet.
- De er ved at køre til Hovedbanegården, hvor toget til Jylland afgår, så vi regner med at kunne skrue ned, siger Jens Christiansen, vagtchef hos Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie