11 mænd er nu pågrebet efter sommer-drabsforsøg i Ishøj
Politiet har anholdt yderligere tre mænd i sag om voldsomt knivoverfald ved en tyrkisk klub i Ishøj.
I en sag med tråde til rocker- og bandemiljøet har Vestegnens Politi nu anholdt yderligere tre personer. Otte mænd sidder allerede fængslet i sagen, som ifølge politiet angiveligt bunder i et opgør om hashmarkedet.
Onsdag eftermiddag blev de tre mænd varetægtsfængslet i fire uger. Politiet sigter dem for drabsforsøg, men dommeren ville "kun" gå med til at fængsle dem for grov vold.
Mændene mistænkes for at have deltaget i et råt overfald, som fandt sted i en tyrkisk klub i Ishøj 17. august.
Ofrene blev slået og stukket flere gange med kniv, og politiet mener, at angriberne ville dræbe dem.
Alle de 11 fængslede har forbindelse til rockergruppen No Surrender, men politiet har tidligere understreget, at der ikke er tale om en egentlig bandekonflikt. Snarere er det uenigheder om hashmarkedet, som ligger bag.
Det er No Surrender-afdeling District 26 i Brøndby, som er fællesnævneren for flere af de anholdte og fængslede i sagen.
District 26 var tidligere en del af rockergrupperingen Satudarah, men i sommer kom det frem, at District 26 var blevet en del af den hollandske rockerklub No Surrender.
De fire første anholdelser i sagen fandt sted allerede dagen efter knivstikkeriet i Ishøj.
Dernæst valgte politiet midt i september at foretage ransagning hos District 26 i Brøndby, og i den forbindelse blev yderligere fire anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.
I begyndelsen af oktober gik politiet ud og efterlyste yderligere to personer i sagen. Blandt dem en 41-årig mand, som ifølge politiet har tilknytning til No Surrender.
Den 41-årige, Tonni Turan, blev også fremstillet i grundlovsforhøret, men det skete in absentia. Formålet er, at politiet med en fængslingskendelse kan udstede en europæisk arrestordre på ham.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie