13 adresser evakueret ved Randers - brand i fabrik udvikler røg
Brand i en fabriksbygning har i løbet af fredag udviklet røg, politiet har fredag aften evakueret 13 adresser.
Østjyllands Politi har i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed identificeret 13 adresser i Langkastrup ved Randers, der er blevet evakueret for natten. Årsagen til evakueringen er brand i en fabriksbygning, der i løbet af fredagen har udviklet røg.
Det skriver Østjyllands Politi i en besked på det sociale medie Twitter.
- På baggrund af målinger og den aktuelle vindprognose har vi i tæt samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed identificeret 13 relevante adresser, som alle er evakueret for natten, lyder det i beskeden.
Borgere, der kan lugte røg i området, skal holde vinduer og døre lukket og slukke ventilationsanlæg, lyder det i et andet tweet.
Politiet tweetede første gang ud om røgudviklingen klokken 10 fredag formiddag.
Beredskab & Sikkerhed, der er et fælleskommunalt beredskab ejet af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner, har ligeledes skrevet en besked på Twitter og giver en status på branden.
- Der køres fortsat piller ud af bygningen og slukningsarbejdet pågår og forløber planmæssigt. Arbejdet på stedet vil fortsætte ud på natten, lyder det i tweetet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie