14-ÅRIG MISTÆNKT FOR AT SÆLGE KOKAIN

Arkivfoto: Anders Knudsen

En politipatrulje traf drengen på lokal banegård med flere små poser med kokain.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 14-årig drengs forhold skal undersøges nærmere, efter at en politipatrulje torsdag eftermiddag traf drengen på banegården i Nykøbing og opdagede, at han var i besiddelse af 12 små poser med sammenlagt 4,54 gram kokain.

Politiet har en mistanke om, at drengen havde til hensigt at sælge kokainen, og derfor beslaglagde man hans telefon, da den kan have været brugt som salgstelefon.

De 4,54 gram kokain blev ligeledes konfiskeret, fremgår det af politiets døgnrapport.

De sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser politiet.